fbpx

FØRSTE TRÆNINGSDAG PÅ MIN REJSE FRA TYND TIL MUSKULØS

 

Som jeg sidder her på min sofa og reflekterer, må jeg tilstå, at denne dag var et tilfælde af blandede følelser. Jeg tænker dog, at mange nye har blandede følelser omkring denne dag, og jeg håber derfor på, at dette indlæg vil hjælpe nogle af jer derude.

Dagen startede på et lavpunkt men endte på et absolut højdepunkt.

Hvorfor og hvordan tænker du måske.

Jeg vågnede op med en spændt følelse i maven. På den ene side havde jeg glædet mig til at komme i gang med træningen og på den anden side, var jeg ret nervøs for, hvor dårlig form jeg rent faktisk var i.

Den første udfordring var, at jeg skulle indtage et morgenmåltid på 500 kalorier for at få fyldt tanken op med energi. Dette var på alle måder nyt for mig, da jeg normalt ikke spiser morgenmad.

Det var dog heller ikke uden problemer at jeg fik skovlet måltidet indenbords, da jeg stort set ingen appetit har om morgenen.

Thomas havde fortalt mig om dette og opfordrede mig til at drikke et glas vand eller juice, efter jeg var stået op. På den måde ville jeg ikke være så dehydreret og have lettere ved at spise morgenmaden. Men puha, jeg var fyldt op efter den morgenmad. Jeg tog på arbejde og havde heldigvis forberedt min snack måltider og frokost dagen før, så det eneste jeg skulle gøre, var at smide det ind i min taske.

På det tidspunkt, hvor jeg normalt drak min tredje kop kaffe, “snackede” jeg i stedet på noget mørk chokolade, mandler og en appelsin. (Hvem sagde, at sund ”bulking” kost skal være forfærdeligt?).

Min nye frokost er kaloriemæssigt tæt på, hvad jeg normalt spiste til frokost, bortset fra at den er sundere. Jeg plejede at købe en sandwich eller lignede i kantinen på gymnasiet eller smøre mig nogle stykker rugbrød med pålæg. I dag havde jeg udover groft sandwichbrød med pålæg og smørelse også diverse grøntsager med som sideretter, hvilket føltes som et skridt i den rigtige retning.

Det herlige var her, at i modsætning til min morgenmad, havde jeg ingen problemer med at spise min frokost ☺

Min næste snack bestod af et æg og en avocado. Lille note til mig selv. Husk en kniv og ske. En avocado er temmelig svær at spise kun med hænderne!

“Husk at få målt dit udgangspunkt, før du starter din træning”

Det særlige ved min første træning dag var, at jeg inden træning fik mulighed for at få foretaget en fuld kropsscanning, som bl.a. kunne måle udgangspunktet i min fedtprocent, muskelmasse og kropsvægt. Samtidig målte den min metaboliske alder og selvom jeg ved, at det ikke betyder noget alvorligt, og at mange tynde som mig føler, at de aldrig forlader deres teenage krop, så var det altså lidt sjovt at se, at jeg havde en metabolisk alder som en 12 årig. Med en højde på 181 cm og en vægt på 63 kg. 

Ikke decideret forfærdeligt, men scanningen viste, at jeg ikke var i god form. Ingen store nyheder ved det. Det fede var, at jeg under hele processen nu havde mulighed for at blive monitoreret løbende og på den måde kunne vi tilpasse kosten og træningen, hvor det var nødvendigt.

Jeg er også nødt til at sige, at jeg var i en meget luksuriøs position, da jeg havde Thomas ved min side til at støtte og hjælpe mig med alt i forhold til træningen og kosten. Det betød alverden.

Her er, hvad jeg har lærte ved min første træningssession.

Min frygt for fitnesscenteret har været unødvendig. Jeg har nemlig fundet ud af en meget vigtig ting. Folk der styrketræner meget bruger ikke tiden i centeret på andre end dem selv. De kigger ikke engang på andre end dem selv. For de har alt for travlt med sig selv og deres svulmende muskler. Ærligt – den eneste underlige fyr som brugte tid på at kigge på andre… var mig.

Alle de her ”bodybuilding-agtige” kæmper gav mig ikke skyggen af opmærksomhed. De var alt for opslugte af at kigge på sig selv i spejlet, hvilket fører mig til min næste læring. Folk ser ind i spejlet, fordi teknikken i øvelserne er så SUPER vigtig.

Jeg lærte i dag, at træning af de rigtige muskelgrupper i de rigtige øvelser er afgørende for at gøre fremskridt. (Link to a Thomas post). Det gode ved dette er, at alt det, jeg troede, var nødvendigt for at opnå resultater, var forkert. Det handler nemlig ikke om at løfte store vægte fra ”day one”. Det handler derimod om at få styr på teknikken, da dette er fundamentet for at skabe mærkbare og langvarige resultater samt minimere risikoen for udvikling af skader.

Dette betyder, at du i begyndelsen vil træne med lav vægt. Det er der ingen skam i, og det er faktisk en god nyhed for dig. Din forventning til din først træningssession bør ikke være, at du skal være ”Captain big dick”, der på forunderlig vis kan bænkpresse 100 kg. Derimod skal du bruge alle dine ressourcer på at fokusere på at lære de forskellige løfteteknikker korrekt. Køber du et træningsprogram, får du samtidig videoklip med, som forklarer, hvad du skal være opmærksom på i alle de forskellige øvelser. 

Efter træningen følte jeg, at jeg havde lært en masse. Jeg var ikke helt ødelagt, men følte, at jeg var begyndt på den rigtige måde. Den sunde måde. Efter træningen var jeg også sulten. Sådan rigtig sulten. Jeg tog hjem og spiste min 700 kalorierige aftensmad uden nogen problemer.

Dagen blev afsluttet med en shake, som havde til formål at få boosted protein- og kalorieindtaget inden jeg skulle sove. Få tro det eller lad være. Søvnen er det tidspunkt på dagen, hvor dine muskler opbygges mest effektivt efter et træningspas. Derfor er det vigtigt at få kastet nogle langtids optagelige proteiner indenbords, så der er noget at bygge af henover natten.

Shaken indeholdt næsten 1000 kalorier, men selvom det kan lyde af meget, var den faktisk ret overkommelig. Samtidig smagte den vildt godt, hvilket selvfølgelig også hjalp.

Så for at opsummere min først dag, så startede den med nogle udfordringer ift. morgenmaden.

Men det endte på et punkt, hvor jeg følte, jeg havde opnået en masse allerede. Jeg havde næsten fordoblet mit normale kalorieindtag, som vel at mærke, ikke var en let opgave. Jeg lærte hvordan man udfører et squat og hvordan forskellige helkropsøvelser med vægte skal laves med den rigtige teknik.

Når jeg kigger mig i spejlet nu, ser jeg stadig lige så splejset ud som før.

Men noget har allerede ændret sig. Min tro på hele dette projekt. Jeg sidder tilbage med en følelse af “I can do this!”. Dette bliver ikke det sværeste i mit liv. Det er noget, jeg VIL og SKAL opnå.

Fitnesscenteret er ikke et frygtelig sted fyldt med  “Hvad laver du her stump?” kommentarer.
Og samtidig skal mit største fokus skal være på min kost, hvilket jeg kan gøre steder, som jeg kender og føler mig tryg. Hjemme, i skolen og på arbejdet. Så på trods af at barrieren for at komme i gang, kan virke stor, skal du vide, at hvis du tager tingene stille og roligt og forbereder dig så godt muligt, bliver det helt sikkert også en rigtig god oplevelse for dig!

LetsGain

Om LetsGain

Kontakt

Tlf. 21 60 68 60

E-mail. hej@letsgain.dk

Følg os