fbpx

FØRSTE DAG PÅ MIN REJSE FRA TYND TIL MUSKULØS 

 

I dette indlæg vil jeg skrive om min oplevelse af den første dag på min rejse fra TYND TIL MUSKULØS. Jeg forestiller mig, at denne dag er en stor barriere for rigtig mange tynde, som ønsker at komme i gang med træningen.

Jeg havde i lang tid ønsket mig at komme i gang med min træning og kostomlægning, men jeg havde ingen anelse om, hvor jeg skulle starte.

At læse en online guide kan være fint, og det kan motivere dig i øjeblikket. Men herefter er det temmelig let at sidde fast. Du læser træningsbeskrivelser, ser YouTube-videoer og skimmer opskriftsbøger.

Men alt dette har meget lav værdi, hvis du undlader at handle på det.

Jeg savnede en simpel vejledning, der tog mig i hånden og sagde: “Se, det er sådan din første dag vil se ud.”

Jeg håber, at dette indlæg kan fungere som en form for inspiration for dig.

I mit sidste indlæg skrev jeg om, hvordan det hele startede og om min frygt for at styrketræne.

Du kan være sikker på, at når du bevæger dig forbi denne frygt, vil du opleve, at den første dag på din rejse FRA TYND TIL MUSKULØS slet ikke er så slem.

Det her kan måske overraske dig… Din første dag vil ikke inkludere en tur i fitnesscenteret eller nogen anden form for fysisk aktivitet.

Undtagen en tur til indkøbscenteret – That’s it!

Når man er spinkel med en kropstype som en ”ectomorph” (læs om kropstyperne her) og ønsker at tage på i muskelvækst, handler det nemlig i første omgang om at få styr på kosten.

For os tynde er kostdelen nemlig ALFA og OMEGA, når det handler om at øge sin muskelmasse. Så uden et “fyldt køleskab”, er det meningsløst at starte sit træningsprogram.

Så det er naturligvis også her, at du skal starte.

Det fede ved dette var, at hele min frygt for at komme i gang, kunne forbindes med selve træningen.

En tur i supermarkedet… Visse vasse! Jeg har da handlet ind tusindvis af gange i mit liv. Intet skræmmende ved det.

Selv om det kan lyde meget trivielt, gjorde det en kæmpe forskel for mig. Her stod jeg, overbevist om at mit første skridt mod en større og stærkere version af mig selv ville foregå i et fitnessscenter med rystende ben.

I stedet gik jeg ind i supermarkedet i et mægtigt godt humør, og ved du hvorfor…?

At handle ind til min nye kostplan er en leg!

Thomas havde udstyret mig med en skræddersyet kostplan, hvor jeg nemt kunne lave en indkøbsliste for hele ugen.

Jeg vil ikke gå i dybere detaljer omkring selve planen i dette indlæg, men kort sagt består min nye kostplan af sunde og kalorietætte måltider samt energirige snacks. Kostplanen har taget højde for mit daglige kaloriebehov og samtidig er fordelingen af fedt, kulhydrater og proteiner idéelt for muskelvækst.

Efter jeg havde handlet mine dagligvarer ind, brugte jeg den næste times tid på at forberede måltider og snacks til de kommende dage.

For at opsummere, startede min første dag på min rejse FRA TYND TIL MUSKULØS med en sejr, hvor jeg havde forventet en stor udfordring.

Da jeg forlod supermarkedet, følte jeg mig glad. Jeg var endelig kommet i gang med at gøre noget ved min situation. Jeg havde taget det første skridt og det havde været meget nemmere, end jeg havde forventet.

Jeg var faktisk så tilfreds med mit indkøb, at jeg endte med at fremvise alle mine varer til min kæreste.

Hvor tosset det end kan lyde, var det at begynde med en sejr, noget der gjorde hele forskellen for mig. Jeg håber, at dette kan være med til at inspirere nogle af Jer derude, til at tage et skridt tilbage og ikke gøre alting på én gang.

Start der – og nyd en lille sejr. Det vil fylde dig med energi til det næste skridt.

Din første træning.

LetsGain

Om LetsGain

Kontakt

Tlf. 21 60 68 60

E-mail. hej@letsgain.dk

Følg os