fbpx

SÅDAN FORLØB DE FØRSTE 14 DAGE 

 

Jeg har nu afsluttet 2. uge på min rejse fra TYND TIL MUSKULØS og her er nogle vigtige punkter, ift. hvordan det går.

  1. Kostdelen er den største udfordring.
  2. At lære den korrekte teknik er det næstsværeste. 

Men lad os se på de gode ting først.

Jeg har taget 1,5 kilo på i løbet af de første 2 uger! Størstedelen i muskelmasse og en lille smule i fedtmasse, hvilket jeg er meget tilfreds med. Det har  også givet et boost af ekstra energi til at fortsætte derudaf.

Hvis nogen havde installeret et videokamera i det fitnesscenter, hvor Thomas og jeg træner, ville de have været vidne til noget i retningen af dette:

En forsigtig og spinkel fyr som kigger sig omkring, opmærksom på om nogen har bemærket de manglende vægte på hans vægtstang.

Og netop på dette tidspunkt ville kameraet fange den fuldstændige mangel på opmærksomhed fra de andre i centeret, da de alle er travlt optaget af sig selv.

Jeg kan ikke understrege dette nok. Folk i fitnesscenteret går ikke det mindste op i, hvor meget du løfter! Så lad ikke dit sind bygge dette sted op til at være noget skræmmende, som det ikke er.

Anyways, lad os komme tilbage på sporet i forhold til, hvordan tingene skrider fremad.

Den gode nyhed er, at teknikken i træningen bliver bedre og bedre.

Sandheden omkring teknikken er, at det tager tid at udvikle en god teknik. Så vær ikke for hård ved dig selv. Start med lav belastning og fokusér på din holdning.

Min erfaring er, at spejlende i fitnesscenteret ikke kun er sat op, så folk kan stå og flexe foran sig selv, men derimod fordi de tjener et andet formål også. Spejlende er en stor hjælp, når du skal udføre øvelserne korrekt. Jeg har fundet et hjørne, hvor jeg både kan se min front og min side på samme tidspunkt. Så selv de dage hvor jeg træner uden Thomas, har jeg mulighed for at se, om teknikken og min holdning er god.

Husk:

Tag det roligt med de vægte.

De første 2 ugers træning gør dig ikke til Supermand.

De vil derimod lære dig det basale, såsom.

  • Ikke at efterlade vægtskiverne på vægtstangen, når du er færdig.
  • Hold pauser mellem hvert sæt
  • Fokuser på at lave den korrekte udførsel af øvelserne i et roligt tempo.

Dette bringer mig til et andet punkt. Dette projekt kommer til at tage tid. Jeg vil ændre mit liv, og derfor er jeg nødt til at affinde mig med det faktum, at dette ikke sker fra den ene dag til den anden.

En del af mig troede, at jeg kun skulle bruge 3-4 timer om ugen på dette projekt. I virkeligheden bruger jeg meget mere tid end det.

Jeg skriver ikke dette for at skræmme nogen. Jeg kan med 100 % sikkerhed sige, at dette er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv. En investering der vil gavne mit liv på rigtig mange fronter fremover.

Jeg har også indset, at dette er noget, du virkelig skal ønske og være villig til at gå 100% ind i. Hvis du går halvhjertet ind i dit projekt, tror jeg, at det bliver svært at nå i mål.

En ting som hjælper mig, når jeg synes det hele er hårdt og virker uoverkommeligt, er at tænke på de ting, der motiverer mig. For mig er det et billede af mig selv på stranden, hvor jeg tør smide t-shirten uden at føle mig utilpas. At føle mig selvsikker i min krop og føle mig stærk og sund.

Og selv om det kan lyde teatralsk, ved jeg, at jeg er den eneste der kan ændre denne situation.

Dette billede er praktisk, når det kommer til kosten. Den (i mit tilfælde) hårdeste del af programmet. Det er også den del af programmet, hvor jeg får mindst støtte af mine kammerater.

“Seriøst…Jeg mener HELT SERIØST? Klager du over, at du skal spise mere, end du er vant til? Jeg ville ønske, at jeg havde dine problemer”.

(Dine venner i fitnesscenteret, som gerne vil tabe sig).

Jeg vil fokusere på netop dette emne i et andet indlæg.

Men lad os her holde os til, hvorfor det er svært for mig.

Jeg er den type, der kan gå en hel dag uden rigtigt at spise noget. Så størrelsen på min mavesæk er tilpasset herefter. Som i – den er lille.

Af og til spiser jeg for hurtigt om morgenen. Så føler jeg mig både oppustet og kvalm. Når jeg drikker mine shakes om aftenen, føler jeg det samme. Jeg spiser ofte uden nogen appetit og for at få kørt den nødvendige mængde kalorier indenbords, må jeg spise på ren viljestyrke.

For at være ærlig, er jeg ikke på toppen her efter de første 2 uger af programmet. Og det her er ikke et blogindlæg, hvor jeg kommer med en magisk formular til at ordne det. Det er simpelthen et kig ind i mit liv på dette tidspunkt i min rejse fra TYND TIL MUSKULØS.

Personligt ønsker jeg ikke at stoppe. Jeg ved, hvad der motiverer mig og jeg vil fortsætte med at klø på!

Thomas siger, at kostdelen bliver nemmere over tid, hvilket jeg håber på. Men for nu handler det bare om at hænge i, selv om det er hårdt til tider.

Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle poste dette indlæg, da jeg ikke ønsker ikke at demoralisere andre. Samtidig er det vigtigt for mig, at dele hele min historie om hvordan det er at være i denne process. Dette indebærer også at dele de mindre gode perioder, som den jeg befinder mig i i skrivende stund.

Jeg håber, at dette vil hjælpe nogle af jer, når I en dag kæmper og føler, at det hele er hårdt. Nu ved du i det mindste, at der er andre end dig, der befinder sig i starten af deres 3. uge og kæmper for at få spist nok.

Men gæt engang – jeg fortsætter med at spise og træne! 

LetsGain

Om LetsGain

Kontakt

Tlf. 21 60 68 60

E-mail. hej@letsgain.dk

Følg os