fbpx

Min rejse fra tynd til TRÆNET

MIN FRYGT HAVDE HOLDT MIG FRA KOMME I GANG

I dette indlæg vil jeg forklare baggrunden for, hvorfor jeg tog en beslutning om at ændre livsstil. Jeg havde i lang tid ønsket at blive mere muskuløs, men min indre frygt havde holdt mig fra rent faktisk at gøre noget ved det.

For at ændre på os selv og på vores adfærd, har vi brug for at se vores frygt i øjnene, hvilket jeg vil gøre i dette indlæg. Jeg håber, at nogle af jer vil kunne genkende disse pain points og at min historie om at overvinde dem vil hjælpe dig med at gøre det samme. Jeg regner med, at indlægget her i det mindste vil vise dig, at du ikke er alene med disse tanker.

Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg ikke er den eneste med disse tanker… Det vil være ret akavet ☺

Hvis der var en magisk pille, der kunne forvandle mig til en sund og muskuløs udgave af mig selv i løbet af natten, ville jeg tage den. Ja selvom det betød, at jeg skulle leve gennemleve smerten fra en transformation scene i en Marvel film, ville jeg snuppe pillen.

Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg går ud fra, at jeg ikke er den eneste tynde person, der har fantaseret om dette. Jeg har tænkt lidt over årsagen til, hvorfor denne fantasi synes så pokkers tiltrækkende for mig.

Denne årsag vedrører min angst som en tynd fyr, når det kommer til at styrketræne. Jeg forsøger ikke på at skræmme eller påvirke nogen ved at angive dette. Tværtimod håber jeg på mange måder, at mine kommende indlæg om min personlige rejse FRA TYND TIL TRÆNET vil tæmme denne frygt.

For at fortælle min historie, er jeg nødt til at starte det sted, der har holdt mig fra at komme i gang på et tidligere tidspunkt i mit liv – nemlig mine bekymringer om at styrketræne.

Fitnesscenteret: Et farligt sted hvis man er utrænet og tynd?

Du træder ind i fitnesscenteret. Luften er fyldt med testosteron og sved – ren mandighed! Og her står du – en tyndsak med en krop som en 12 årig.

Jeg har haft mange forskellige tanker, som alle udformer nogle skræmmende scenarier. Vil folk se hånende på mig, når jeg træner? Vil de grine? Vil nogen gå over til mig og sige, at det her sted kun er for rigtige mænd?

Lige pludseligt bygges tankerne om et fitnesscenter op til at være noget skræmmende. Så ja … Hellere en magisk pille end total ydmygelse.

Jeg har dyrket en masse sport i mit liv. Her er nogle fakta. Vi tynde er som regel temmelig gode løbere. Jeg nyder mange forskellige typer af sport og har altid gået meget op i den sport, jeg dyrker. Dog har jeg aldrig været særlig muskuløs.

Det er meget frustrerende og jeg forestiller mig, at mange tynde som mig har givet op på et tidspunkt. Man kommer til et punkt, hvor man til sidst udbryder “Det er ligegyldigt, hvad jeg gør, jeg har en metabolisme som en hest, så jeg bliver aldrig større alligevel”

Så hvorfor begynde med at fejle…?

Hvordan kommer man i gang med at træne, når man som tynd gerne vil øge sin muskelmasse?

Der er en helt masse indhold på internettet og det kan være noget af en jungle at finde rundt i. En masse af indholdet er gratis. Noget af det er i pdf form til alt for mange penge, hvis du spørger mig. Selv hvis du kan navigere rundt i junglen af forskellige træningsprogrammer og finder det du ønsker at følge, kan de første spæde skridt være rigtig udfordrende. Mange spørgsmål popper op såsom, hvilken maskine skal jeg begynde med? Hvor meget vægt skal jeg løfte og hvor mange gange? Skal jeg bare kaste mig ud i øvelserne eller skal jeg tale med en om teknik først?

Denne forvirring kan føre til stor usikkerhed og kan i værste tilfælde forhindre en i at starte.

Kosten er ALFA og OMEGA, når du skal øge din muskelmasse.

På youtube kanaler, pdf-guides og online guides. Ja – stort set overalt kan du læse de samme ting. (Tallet varierer mellem 50% – 90% afhængigt af kilden)

80% af din succes for at blive en stærk og muskuløs udgave af dig selv, afhænger af din kost.

Nogle personer vil måske tænke, at det gør det meget lettere. For mig lød det som en gigantisk udfordring. Jeg skal være ærlig her. Jeg er ikke den store spiser.

Morgenmad – springer jeg oftest over

Frokost – her indtager jeg et nogenlunde måltid

Mellemmåltider – meget sjældent

Aftensmad – igen et nogenlunde måltid

Hvis jeg undrer mig over, hvorfor jeg var så tynd, er listen ovenfor er en god indikator. Men at bryde disse vaner og spise en helvedes masse “gode” kalorier lige pludseligt, er hårdt.

At lave sin egen liste kan være en god øvelse. At gøre dette gav mig mulighed for at fortælle om mine bekymringer til nogle af mine tætte venner, som senere hjalp mig med at finde løsningerne på at overvinde dem.

Jeg er sikker på, at alle har deres egne bekymringer omkring, hvorfor det er så svært at komme i gang for alvor. At se frygten i øjnene vil være et af de første skridt, du bliver nødt til at tage, før du kan begynde at bevæge dig mod dit mål.

I mit næste indlæg vil jeg skrive mere om, hvad der motiverede mig, og hvordan jeg begyndte at overvinde nogle af disse barrierer.

Du kan få hele historien og de sidste kapitler som en del af vores MAXGAIN-pakker!